Iskias

Årsag til iskias smerter
Årsagen til, at nerven kan give symptomer i balde og/eller ben, kan være flere. F.eks. kan nerven blive afklemt eller irriteret ved diskusprolaps i lænden  eller forsnævringer i rygsøjlen det sted, hvor iskiasnerven kommer ud fra rygsøjlen, kaldet spinalstenose. En anden forklaring, der bliver ofte brugt er at  iskiasnerven, hvor den løber gennem bækkenet og ned bag på benet, bliver afklemt af en pæreformet baldemuskel (musculus piriformis ), og dermed kan piriformissyndromet opstå. 

Principielt kan alle smerter eller andre symptomer relateret til iskiasnerven kaldes iskias eller iskiassmerter uanset, hvor nerven bliver påvirket. Betegnelsen bliver dog brugt som tegn på nervepåvirkning, der starter i lænd eller balde. 

Smertersymptomer fra iskiasnerven kan være i:
· Balde
· Lænd
· Bagside af lår
· Underben
· Fod

Smertesymptomer fra iskiasnerven kan være:
Nedsat følelse eller følelsesløshed (bagside og yderside lår, underben, fod)
Svage ben / nedsat kraft i benet
Svært ved at styre benet / foden
Påvirkning af reflekser i (knæ, fod)


Choose Language